I går så jeg, at Lægeforeningen endda pludselig bruger kræfterne - når det er asylbørn.
Jeg har ikke set Lægeforeningen bekymre sig om danske børn, der lever i fattigdom, lever i misbrugsfamilier, danske børn, der volds- og sexmishandles, der fyldes med “lykke-piller” og P-piller i småbørnsalderen. osv.
Og jeg har heller ikke set Lægeforeningen gå i pressen for danskere, der dør på kræftventelisterne.
Det er ret besynderligt, at se Lægeforeningen ulejlige sig, når det lige præcis er nogle asylbørn.
Danskere har det ikke for godt.
Hvorfor denne særlige! bekymring for nogle folk, der er trængt ulovligt ind, - der ved, de er afvist, og alligevel nægter at pakke sig - men derimod fortsætter med at insistere på at blive ulovligt i DK, og faktisk har bedre forhold, end mange - lovlige - danskere?
