Ellemann burde ikke undres

SELV OM DET kan være spændende at se, hvem der i 1983 gav den konkrete ordre til politiet i Lyngby om at standse efterforskningen af røverisagen og den palæstinensiske forbindelse, bør det ikke undre nogen, at en sådan ordre i det hele taget blev givet.

Sidst af alle burde Uffe Ellemann-Jensen undre sig.

Som tiltrådt udenrigsminister i 1982 kendte han naturligvis udmærket den stemning, der var udbredt blandt de ledende embedsmænd i såvel Justitsministeriet som udenrigsdepartementet, nemlig en ”forståelse” for de palæstinensiske terrorister, hvis man kan sige det sådan.

I den internationale verden førte Frankrig an i, hvad der fra palæstinensisk side kun kunne opfattes som en støttepolitik og grønt lys for den nye terrorbølge, som af mange blev opfattet som ikke vores, men Israels problem, hvilket man som bekendt ser anderledes på i dag.

Selviske grunde

At Frankrig havde sine egne meget selviske, handelsmæssige grunde til at ville tækkes den arabiske verden stod ikke i overskrifterne.

Uffe Ellemann så det fra første færd som noget af det mest attraktive og betydningsfulde at blive kendt og populær i EU-sammenhæng, og han foretog da mange hoftevridninger for at gøre franskmændene glade. I begyndelsen af sin tid som udenrigsminister var han på officielt besøg i Israel, og det blev et besøg, som stadig huskes i den israelske diplomatiske verden.

Han opførte sig simpelt hen så uforskammet, at det i det israelske udenrigsministerium på et tidspunkt alvorligt blev overvejet at bede ham forlade landet. Det skete heldigvis ikke, men det står fast, der hverken før eller senere har været en lignende ekstremt forvorpen, officiel udenlandsk gæst i landet.

Forglemmelse

Det er interessant, at Uffe Ellemann i sine besungne erindringer har glemt den ubehagelige episode og dens baggrund. Pointen her må være, at det umuligt kan komme bag på ham, at nogen i ministerierne i 1983 af den ene eller anden grund ønskede at holde hånden over en palæstinensisk terrororganisation.

Læserbrev i Jyllands-Posten

Nej egentlig kan man ikke undres. Hvem husker ikke, hvor hurtigt det gik i 2006 med at hente de palæstinensiske ‘feriegæster’ hjem fra Libanon, under krigen, der var en følge af islamiske terroristers bortførelse af israelske statsborgere og raketbeskyning af israelske civile. En evakuering så effektiv at Ahmed Akkaris kone og barn, der ikke tidligere kunne få opholdstilladelse, pludselig røg med ikøbet og er her i landet endnu. Det kan jo godt undre en. Samme ministerier har fået sat en effektiv stopper for undersøgelse af om der er sket misbrug af bistandshjælp og anden understøttelse. Er der iøvrigt nogen, der har hørt danske ministerier højlydt kræve, at de islamiske banditter skal udlevere israelerne, som de har endnu - hvis de ikke har myrdet dem? For eksempel som et ubetinget krav før de får endnu en krone i bistandshjælp - nej vel!

Limewoody